Vincent Nilsson i Radioens Big Band: Jeg lærte at spille i missionshuset
Hellere være en levende hund end en død løve…
Disse vise ord fra Prædikerens bog 9, 4 i Gamle Testamente har basunisten Vincent Nilsson sat på indersiden af coveret til sin cd.
More Spiritual er titlen på cden, der indeholder nogle af de varme klassiske negro-spirituals, som f.eks. When the Saints Go Marching In og Swing Low, Sweet Chariot.
Vincent kommer fra NordSkåne, men gik på Musikkonservatoriet i København i begyndelsen af 70erne.
Umiddelbart efter fik han job som basunist i Danmarks Radios Big Band, og der har han blæst i basunen siden. Om sommeren spiller han også i Tivolis Big Band.
– Jeg lærte at spille hjemme i missionshuset. Jeg er vokset op i Evangeliska Fosterlands Stiftelsen, som nærmest svarer til Luthersk Mission her i Danmark. Og her var masser af musik. Jeg spillede på euphonium – dvs. en slags tuba, fortæller Vincent.
– Hvorfor har du indspillet cden med spirituals?
– Fordi jeg kan godt li sangene og jeg er selv kristen.
På tre spirituals synges der, bl.a. af Emmanuel Amadasun fra Nigeria, som kommer i den baptistkirke i Malmø, hvor vi nu mest kommer. Desuden er Ayi Solomon fra Ghana og Eliel Lazon fra Cuba vokalister. Jeg ville gerne have disse afroamerikanske spirituals sunget på den originale, lidt banale måde, som de oprindeligt må være sunget i plantagerne og de sortes kirker.
Cden er udkommet på det profane Storyville pladeselskab og kan købes overalt.
– Desværre kommer de kristne musikselskaber jo ikke ud til så mange folk, så derfor foretrak jeg et almindeligt selskab, begrunder Vincent Nilsson, der selv spiller trombone og bastrombone på cden sammen med Horace Parlan på piano, John Sund på guitar og Bo Stief på bas.
Henri.